Skip to main content
Peter Kragh fra content marketing-bureauet Texta, har skrevet gæsteindlæg til Skarpt

Gæsteindlæg om content marketing af Peter Kragh Lauritsen, CCO & Partner i content marketing-bureauet TEXTA ApS. Texta som har kontorer flere steder i Danmark, og er specialiseret i at hjælpe med din content marketing.

En stærk marketingsstrategi er altid starten på et godt fundament for din virksomheds succes. Men din contentstrategi kan sjældent stå helt alene. Jovist, skarpt, brugbart og relevant indhold, som engagerer dine læsere, giver uden tvivl en kæmpe værdi til din virksomhed. Men godt indhold er ikke alt. Det drejer sig også i høj grad om måden, hvorpå du serverer dit indhold.

Tager du på en Michelin-restaurant, er det jo heller ikke for at spise et måltid mad, som kokken har kreeret efter bedste evne i køkkenet for så at placere det uinspireret på en kedelig tallerken. Nej, du tager på Michelin restaurant for at få den fulde oplevelse, og det inkluderer både smags-, lugte- og synssansen.

Netop derfor har design også rigtig meget at sige, når du skal skabe en succesfuld content marketing-strategi for dit brand. I indlægget her kan du læse nogle af de vigtigste årsager til, hvorfor du bør tænke design med ind i din virksomhedsstrategi. 

Hvad er content marketing: Den korte

Content marketing er efterhånden ikke et nyt begreb, og det er heller ikke nyt, at langt de fleste taler om det. Alligevel kan der være brug for lige at genopfriske forståelsen for det populære koncept: Content marketing.

For at gøre det helt kort handler content marketing i sin enkelthed om at markedsføre virksomheden, produkterne eller en service uden direkte at omtale disse. I stedet markedsfører man sig igennem relevant indhold, som skaber værdi for den ønskede målgruppe. Det gøres med et ønske om at skabe tillid og relationer med målgruppen og dermed også skabe en efterspørgsel efter din virksomheds produkter eller services.

Hvad er en content marketing-strategi

En content marketing-strategi skal, som alle andre strategier, guide jer langs vejen til målet. Din strategi er derfor også dine hv-spørgsmål. Hvilket indhold skal vi arbejde med, hvorfor skaber vi lige præcis dette indhold, hvem skaber vi det til (hvem er målgruppen), og hvordan sikrer vi, at det giver dem værdi?

Når du har en content marketing-strategi med nogle klare mål, og en endnu mere klar retning for hvordan I når disse mål, er næste skridt at udarbejde en content plan. Jeres content plan hjælper jer med at få et overblik over:

  • Hvilket content I skal dele
  • Hvornår det skal deles?
  • På hvilke platforme det skal deles.

Det lyder måske som meget arbejde, og det er er det også. Men heldigvis er der også flere og flere undersøgelser, som viser, at det hårde arbejde bærer frugt. Dertil kommer, at det ikke kun er vigtigt at have en strategi, det er også vigtigt at få den nedskrevet og dokumenteret.

Hvorfor? Fordi dem som har en nedskrevet content marketing-strategi:

  • Oplever større succes med deres content marketing tiltag.
  • Er bedre til at måle på deres indsatser.
  • I højere grad får implementeret content marketing som en kontinuerlig del af deres samlede forretningsstrategi.
  • Sjældnere har problemer med at finde på værdiskabende indhold, fordi de har lavet et grundigt forarbejde.

Kilde: Brand Movers Rapport, 2018

Der findes ikke én template til, hvordan du skaber en god content marketing strategi eller plan, det afhænger af din virksomhed og jeres individuelle behov. Et godt råd er dog at bygge den på data og bruge den tid og de ressourcer, som et grundigt og effektivt forarbejde kræver.

Derfor bør et godt design være en del af din strategi

Content marketing drejer sig ofte om det skrevne ord, som da også er en stor del af content marketing-disciplinen. Det er dog en hyppig misforståelse, at content marketing kun drejer som om tekstproduktion. Med internettet åbnede der sig et hav af nye medier til vores rådighed, og det betyder, at når vi i dag taler om indhold og content marketing, drejer det sig i høj grad også om alt fra både video- og billedindhold til lyd.

Typisk content marketing kan involvere:

  • Magasiner
  • Nyhedsbreve
  • Blogs
  • Sociale medier
  • Billeder og videoer
  • Podcasts
  • Online seminarer
  • Og meget mere.

En velskrevet tekst kan skabe stor værdi for brugeren, men hvis teksten bliver leveret på en udelikat måde, kan det nedsætte den samlede oplevelse, som brugeren har med din tekst eller dit indhold generelt. Netop derfor er design også en utroligt vigtig del af din content marketing-strategi.

Det første, du bør tænke på, er designet af selve dit indhold. Har du udarbejdet et White Paper, må du sørge for, at det bliver sat lækkert op. Uanset hvor velskrevet og letspiselig din tekst er, vil en dårlig præsentation af teksten ødelægge din brugers oplevelse og derfor også opfattelse af teksten. Derfor må du tænke elementer såsom sidelayout, tekstens font, størrelser, farver, brug af billeder med mere ind.

Det næste er din hjemmeside. Rigtig meget content vil indeholde links, som let og elegant fører læseren videre til din hjemmeside. Hvis din læser lander på en landingsside, som ikke har et lækkert design, kan det betyde, at de hurtigt forlader din side igen. Derfor bør din hjemmeside aldrig blive glemt i din content marketing-strategi. Den er en af dine vigtigste beholdere af indhold. Det gælder, hvad end der er tale om en video, en artikel eller måske en infografik.

Ligesom mange taler om vigtigheden af en samlet ”tone-of-voice”, når de taler om det skrevne ord, er det også vigtigt at tænke en design-strategi ind i sin content-strategi. En designstrategi, eller design manual, er et vigtigt redskab til at sikre overensstemmelse mellem virksomhedens grafiske udtryk, og hvilken stemning I gerne vil skabe hos brugeren gennem jeres design. 

Fordele ved at have en designstrategi

Det kræver yderligere ressourcer at tænke design ind i sin content marketing-strategi. Men herunder kan du læse nogle af de vigtigste årsager til, at du alligevel bør gøre netop dette.

  1. Øg din brand awareness og genkendelsesværdi
    Grafisk sammenhæng mellem dine platforme kan øge din brand awareness. Hvis ikke du har overensstemmelse igennem alle dine branding-initiativer, risikerer du, at kunderne ikke skaber det ønskede billede af din virksomhed, fordi de helt enkelt ikke kan gennemskue eller genkende, hvornår et budskab kommer fra jeres virksomhed.
    Forestil dig for eksempel en virksomhed, som bruger tonsvis af emojis og farverige billeder på deres Facebook. Men på deres blog er de meget formelle og bruger kun blå og grå nuancer. Det vil gøre det yderst svært for læseren at gennemskue, hvem virksomheden henvender sig til, og hvad de står for.
  2. Skil dig ud fra mængden
    Det er ikke ny viden, at visuelle posts bliver delt langt oftere på de sociale medier. Men der bliver skabt uendeligt meget indhold verden over hver eneste dag. Derfor kan det være svært at være dem, hvis indhold skiller sig fra alle de andres. Unikke, nye og kreative design, kan være lige præcis det, som får jeres virksomhed til at skille sig ud. Det gælder alt fra designet af din hjemmeside til udarbejdelsen af egne infografikker, grafer og meget mere. En infografik med et spændende design har desuden langt større chance for at fange brugerens opmærksomhed og måske endda også blive delt i dennes netværk.
  3. Skab mere værdi for brugeren
    Undersøgelser viser igen og igen, at vi mennesker har langt lettere ved at opfange visuelle illustrationer frem for tekst. Derfor skaber du også langt større værdi og gør det lettere for dine brugere at forstå dit budskab, hvis du supplerer dit indhold med godt design og grafik. 
  4. Skab et udtryk, som dine brugere husker
    Der er få, som bliver hængende igennem et helt indlæg, hvis det har et kedeligt design – også selvom det indeholder værdifuld information. Innovative design og masser af gode billeder, infografik og lignende betyder som regel, at dine brugere bliver hængende langt længere, og hvad bedre er; de husker også dit budskab bedre. Sørg derfor for eksempelvis at lave dine vigtigste budskaber til infografikker eller grafer i stedet for blot at skrive dem.

Her fik du blot nogle af årsagerne til, hvorfor du bør tænke design ind i din content marketing-strategi. Glemmer du det visuelle udtryk, risikerer du, at din målgruppe falder fra, når du deler indhold med dem, simpelthen fordi den samlede brugeroplevelse ikke er god nok. 

Hermed Peters tanker omkring betydningen af design, i din content marketing.

Peter og resten af teamet fra Texta kan du tjekke ud, på www.texta.dk
De deler jævnligt ud af deres erfaringer og viden, så gå ind og tjek dem ud!