Skip to main content

Hvad koster en hjemmeside? Kan du heller ikke gennemskue prisen for en hjemmeside?

“Hvad koster en hjemmeside?” – Sådan lyder et af de første spørgsmål fra vores kunder ofte – Og med god grund. I dag er der et stort udbud af hjemmesider og det kan være en jungle for kunderne at finde hoved og hale i produkter og priser for en professionel hjemmeside. For når man ser på mulighederne for at få udviklet en hjemmeside, er der et stort spænd imellem priserne. Det kan for mange, forståeligt nok, være svært at gennemskue, hvad man får i de dyre løsninger kontra de betydeligt billigere løsninger. Det er utrolig nemt som kunde at tro at man har behov for at få programmeret en hjemmeside fra bunden. Det er dog i langt de fleste tilfælde ikke.

Måske kan du spare programmøren eller designeren væk

Når du skal have udviklet en webshop eller hjemmeside handler det ret basalt om at gøre op med sig selv, hvad dit behov er. Præcis som i en, hvilken som helst anden købssituation. Det er vigtigt at afveje, hvad man får for pengene i en henholdvis dyr og billig løsning. Alt er jo relativt, men en dyr løsning kan ligge omkring de 200-400.000 og en billig løsning kan ligge omkring 5.000-30.000. Det er jo absolut en prisforskel der er værd at overveje. Faktum er dog i dag, at en side til 100.000 ikke nødvendigvis kan mere, eller er bedre end en side til 25.000. I dag har teknologien gjort det muligt at udvikle æstetisk flotte hjemmesider, uden at det koster dyre lønninger til programmører eller designere. (Dermed ikke sagt at der ikke godt kan være behov for det). Det er vigtigt at se sig for som kunde og afveje om man reelt har behov for den dyre løsning. Derfor anbefaler vi altid at du henter flere forskellige tilbud hjem på din opgave, og får en god dialog om de behov du har.

Hvad er dit behov egentlig?

Det kan sammenlignes lidt med at købe en bil. Her tager man udgangspunkt i en model hvor man tilpasser udstyr både indvendigt og udvendigt. Man tilføjer måske funktioner som klimaanlæg, multifunktionslæderrat og varme i sæderne indvendigt. Udvendigt tilføjer man måske metallak, xenon lygter, chromfælge og indfarvede kofangere. På den måde får man faktisk en helt unik løsning der bygger på et standard skelet. Det er altså på den måde muligt at lave en meget “billig” hjemmeside eller webshop, hvis du blot har brug for en helt basal løsning, og er mere eller mindre ligeglad med designet. Det er på den måde vigtigt at du som kunde gør op med dig selv, om du har behov for at få et skelet lavet eller om man kan tilpasse et af de utallige eksisterende skeletter til dit behov. Sådan kan man spare sig selv for den omkostning når man skal have udviklet en professionel hjemmeside.

Hvad så når behovet ændrer sig?

Idet man allerede har fået lavet skellet, som man støber design og funktioner i koster det betydeligt mindre. Ligesom vi som mennesker, alle består af det samme skelet tager vi os forskelligt ud udseende- og indholdsmæssigt. Det at man har et skelet som allerede er benyttet af mange tusinde mennesker er en styrke. Det gør nemlig at man har en gennemtestet og meget driftsikker løsning. Der bliver konstant udviklet og tilføjet nye funktioner i takt med den teknologiske udvikling på globalt plan. Det gør at man er både agil og omstillingsparat i sin løsning. I dette globalt brugte “skelet” har man altså den fordel at mange før har siddet med de samme ønsker og behov. Det gør at i langt størstedelen af tilfældene, er alle de funktioner man kunne ønske allerede er tilgængelige og lige ved fingerspidserne af din leverandør.

Hvordan sikrer jeg mig så en agil og omstillingsparat løsning?

Som udgangspunkt er det bedste råd til en kunde på jagt efter en professionel hjemmeside at gøre op med sig selv, hvad det helt konkrete behov er. Både her og nu og på lang sigt. Tal med flere leverandører om deres løsningsmodeller. Få en fornemmelse af hvor agil du er i løsningen når du forhandler. Vi er alle i kamp mod teknologiens udvikling. Det er kun et spørgsmål om hvor lang eller nærmere kort tid der går før behov ændres. Når det sker vil man gerne kunne tilføje nye funktioner hurtigt og forblive relevant. Har du tid og råd til at de først skal programmeres til din skræddersyede løsning, inden du kan tilføje dem på din hjemmeside?

Nej vel?

Og det er lige præcis den fleksibilitet vi har for øje, når vi laver løsninger hos os.

Har du lyst til at læse nærmere om vores hjemmesideløsninger kan du finde dem HER

Eksempler på hjemmesider udarbejdet hos os:

www.sbddenmark.dk
www.kaffeexpressen.dk
www.albatankers.dk
www.midtvejsauto.dk